Nu er det snart forår og vi skal have sov-ude-arrangement for hele vores gruppe.
Inden det arrangement vil vi rigtigt gerne have lidt forældrehjælp til at få ordnet rundt om vores ene bålsted,
så vi alle sammen kan komme til at sidde rundt om bålet.
Arbejdet består i alt sin enkelthed i, at vi skal have gravet bålbænkene fri af nedsunket jord og nedfaldne blade og grene.
Nogen af bænkene er væltede, de skal rejses op igen.
Vi satser på, at vi skal bruge 5-6 personer, og så burde det ikke tage mere end et par timer og så er der frokost i
form af en sandwich og lidt at drikke når vi er færdige.