Kære Junior og Tropsspejdere!
Eleverne på Brejning Efterskole afholder endnu en gang adventureløbet Horizont, og DU er inviteret med.
Horizont er et spejderløb skabt til spejdere og deres venner, der måske ikke har prøvet kræfter med mange større løb endnu, men som gerne vil opleve, hvad det vil sige at være en del af et større spejdereventyr. Løbet er en hejk, hvor deltagerne bevæger sig gennem varieret terræn med oppakning og bliver udfordret på sjove og spændende poster og aktiviteter undervejs. Det handler ikke kun om at gå – men om at møde nye mennesker, styrke samarbejdet på tværs af grupper og skabe uforglemmelige oplevelser og venskaber for livet.
Med fokus på fællesskab, gode udfordringer og hygge, er Horizont det perfekte løb for dem, der vil prøve noget nyt i trygge og inspirerende rammer.
Hvor: Horizont foregår i 7080 Børkop.
Hvornår: 18. april klokken 11.00 på Børkop station og
slutter den 19. april klokken 10.00 på Brejning station.
Pris: 150 kr
Tilmelding: via medlemsservice SENEST d. 04.03.26 I bedes
overholde svarfristen, da vi skal melde videre til Horizont.
I kan læse meget mere om løbet på www.horizontloebet.dk
Pakkeliste til
spejderne:
Uniform + tørklæde
lommeorden
en god rygsæk
tøj efter vejret
Gode vandrestøvler
spisegrej
sovepose
liggeunderlag
refleksvest
drikkedunk
dolk
Husk at du SELV skal kunne bære din rygsæk på løbet.
Vi sørger gerne for fælleskørsel, hvis nok forældre melder sig til at køre.
Vi håber at I har lyst til at deltage!
Spejder
hilsner fra Vivian, Jesper, Mathias og Tenna